Colourbox

Opdatering af Dansk Luftrumsstrategi 2020+

Publiceringsdato: 29/05/2020
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sammen med Forsvaret opdateret den danske luftrumsstrategi. Strategien beskriver bl.a. luftrumsbrugernes behov, den forventede udvikling af det danske luftrum, samt rammerne for udvikling på området.

Den første luftrumsstrategi blev udgivet primo 2018 under titlen ”Dansk Luftrumsudvikling og udviklingspotentialer 2018+”. 

Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen har nu sammen med Forsvaret opdateret den danske luftrumsstrategi. Strategien skal sikre, at luftrummets organisering og styring bidrager til en sikker, effektiv og miljøvenlig udvikling af det danske luftrum.

Den opdaterede luftrumsstrategi er udarbejdet inden Coronakrisen, og tager derfor ikke højde for den helt særlige situation, som luftfarten – den danske såvel som den globale – lige nu befinder sig i. 

Strategien forventes at blive tilpasset, når der er et overblik over situationen.

Formålet med strategien er at skabe:

  • Et overordnet planlægningsgrundlag for de organisationer/enheder, der har ansvaret for at fremsætte forslag til ændringer af den nuværende organisering og styring.
  • Et alment accepteret grundlag for godkendelse af ændringsforslag.
  • Et grundlag for hvordan de forskellige luftrumsbrugere, lufttrafiktjenesteudøvere og luftrumsmyndigheder kan skabe dialog vedrørende luftrummets fremtidige organisering og styring.
Rapport

Dansk Luftrumsstrategi 2020+

Den nye udgave af Dansk Luftrumsstrategi 2020+ er opdateret, så den med udgangspunkt i efteråret 2019 beskriver brugernes behov, den forventede udvikling af det danske luftrum, samt angiver rammerne inden for hvilke denne udvikling skal/kan udmøntes.

Indsend forslag til fremtidige versioner

Det er hensigten, at strategien skal opdateres hvert andet år. Kommentarer og forslag til ændringer eller nyt indhold til fremtidige versioner kan altid sendes til luftfartsinspektør Bo Feldberg på mail info@trafikstyrelsen.dk (husk at skriv i mailen, at den er til luftfartsinspektør Bo Feldberg)