Tilskud til inklusionsboliger

Sidst opdateret 28/11/2019
Tilskud kan ydes til etablering og drift af inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer. Der er tale om midlertidige lejeboliger med tilknyttet socialpædagogisk bistand.
  • Puljens størrelse
    30 mio. kr. (samlet for årene 2017-2019)
  • Ansøgerkreds
    Almene boligorganisationer og kommuner (fælles ansøgning)

Hvem kan søge?

Sidst opdateret 28/11/2019
Almene boligorganisationer og kommuner kan søge i en fælles ansøgning.
Der kan ifølge § 98 c, stk. 2, i almenboligloven og § 1 i bekendtgørelsen søges om støtte til etablering af inklusionsboliger i almene familieboliger. Boligerne kan etableres som individuelle boliger eller som mindre bofællesskaber. Boligerne forudsættes etableret i eksisterende almene familieboliger, men principielt vil de også kunne etableres i nybyggeri, der dog oftest vil have en husleje, der overstiger rammerne for tilskudsordningen.



En betingelse for, at der kan etableres inklusionsboliger, er, at kommunen og den almene boligorganisation indgår aftale herom. Under hensyn til de kriterier, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil lægge vægt på ved bedømmelsen af indkomne ansøgninger, jf. bekendtgørelsens § 4, bør aftalen mellem kommunen og boligorganisationen indeholde en afgrænsning af projektets målgruppe i sammenhæng med projektets overordnede ide og dets forankring i den almene boligorganisation og eventuelle frivillige organisationer, der forventes at skulle indgå i det boligsociale arbejde.



Beslutning om at indgå en aftale med kommunalbestyrelsen om etablering af inklusionsboliger i en almen boligafdeling træffes af boligorganisationens ledelse efter de almindelige kompetenceregler.



Det er den almene boligorganisation, der i fællesskab med kommunen søger om støtte til i inklusionsboliger i en almen boligafdeling, og tilsagnet om støtte kan alene anvendes til inklusionsboliger i den pågældende afdeling. Hvis der ønskes etableret inklusionsboliger i flere afdelinger af samme boligorganisation, kan ansøgning dog indgives samlet for disse. I disse tilfælde benyttes bilag 1. G. til angivelse af afdeling nr. 2 og eventuelle følgende.



Kravet om, at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen skal ansøge i fællesskab, skyldes, at der kan søges støtte både til udgifter, der afholdes af afdelingen eller den almene boligorganisation som sådan, og til udgifter, der afholdes af kommunen.



Hvis inklusionsboligprojektet forudsættes organiseret med inddragelse af en eller flere frivillige organisationer, skal dette fremgå af ansøgningsskemaet. Hvis projektet inddrager mere end en frivillig organisation angives organisation 2 og eventuelle følgende i bilag 1. E.

Hvad kan jeg søge midler til?

Sidst opdateret 28/11/2019
Der ydes tilskud til etablering og drift af inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer.

Statstilskud til inklusionsboliger kan ydes som:

 

1. Engangstilskud til begrænset ombygning eller indretning forud for ibrugtagningen til inklusionsboliger.

2. Løbende tilskud til nedsættelse af huslejen i de pågældende boliger.

3. Løbende tilskud til sociale støttefunktioner.

4. Refusion af tab på kommunale garantier for fraflytningsistandsættelse.

 

For alle støttetyperne gælder, at deres størrelse fastsættes i forbindelse med støttetilsagnet. Dog fastsættes refusion af kommunernes tab på garantier for istandsættelsesudgifter, som en fraflyttet lejer ikke selv kan betale, som et særligt afsat maksimumbeløb ”på tværs” af projekterne, hvorefter udbetaling inden for denne ramme sker på grundlag af det faktiske tab, når dette er konstateret. Refusion er således betinget af, at der, når kravet gøres gældende, fortsat er midler i den afsatte pulje, jf. afsnit 2.2.4.

 

2.2.1. Tilskud til ombygning eller indretning

Tilskud til ombygning eller indretning udbetales som et engangstilskud og ydes til den almene boligafdeling, der afholder udgifterne til ombygningen og eventuel nødvendig indretning. Det er en betingelse for tilskud, at ombygningen gør boligerne bedre egnet som inklusionsboliger. Der kan f.eks. være tale om montering af låse i boliger, der skal anvendes som kollektive bofællesskaber.

 

Tilskuddet kan også anvendes f.eks. til etablering eller forbedring af fællesfaciliteter eller faciliteter til brug for den sociale vicevært, hvis der er behov herfor. I tilfælde, hvor tilskud skal anvendes til sådanne formål, kan udbetaling af tilskud ske samlet efter bekendtgørelsens § 11, uanset at ikke alle boligerne tages i brug som inklusionsboliger samtidig.

 

I det regnskab, der skal aflægges efter ombygningens afslutning kan indgå rimelige udgifter til indretning af fællesfaciliteter og faciliteter til den sociale vicevært.

 

2.2.2. Huslejetilskud

Huslejetilskud ydes med henblik på at gøre det muligt for målgruppen at flytte ind i en bolig med en højere husleje, end de pågældende ellers ville være i stand til at betale. På den anden side er det ikke hensigten, at meget dyre boliger skal anvendes som inklusionsboliger med huslejetilskud.

 

Der er derfor i § 1, stk. 5, i bekendtgørelsen fastsat et årligt maksimum for huslejetilskuddet. Dette maksimum er fastsat dels som et maksimalt tilskud pr. m2, dels som et maksimalt tilskud pr. bolig. Det fastsatte maksimumbeløb pr. bolig beregnes på grundlag af hele inklusionsboligprojektet og udgør således et gennemsnit vedrørende alle boliger i projektet. Det vil sige, at der kan gives større tilskud til enkelte boliger, når der til andre boliger gives et tilsvarende mindre tilskud. Det ansøgte tilskud skal derfor oplyses for de enkelte boligtyper. De nævnte maksima er angivet i 2016-niveau og reguleres hvert år den 1. januar med stigningen i nettoprisindekset.

 

Huslejetilskuddet ydes til den almene boligafdeling og indgår i dennes budget og regnskab. Dog følger det af almenlejelovens § 9, stk. 3, at tilskuddet alene må anvendes til nedsættelse af huslejen for lejerne i inklusionsboligerne. Tilskuddet må således ikke indregnes i afdelingens budget på en måde, der medfører, at det også kommer andre lejere til gode.

 

Det vil derfor være huslejen efter fradrag af den statsstøtte, der ydes til nedsættelse af lejen, der skal fremgå af lejekontrakten, og dermed også denne, der lægges til grund ved beregning af individuel boligstøtte.

 

Tilsagn om huslejetilskud gives maksimalt for en 15-årig periode. Udbetaling kan ske fra det tidspunkt, hvor hver enkelt bolig tages i brug som inklusionsbolig, men 15-års perioden beregnes samlet for hele projektet. Udgangspunktet for beregningen af de 15 år er påbegyndelsen af inklusionsboligprojektet, dvs. den dato, hvor de sociale støttefunktioner etableres. Hvis ikke alle inklusionsboligerne tages i brug samtidig, vil der således kun kunne ydes huslejetilskud i de fulde 15 år for de boliger, der tages i brug som inklusionsboliger samtidig med etableringen af de sociale støttefunktioner.

 

Huslejetilskuddets størrelse fastlægges ved støttetilsagnet, og reguleres en gang årligt den 1. januar med udviklingen i nettoprisindekset. Huslejetilskuddet vil således ikke kunne forøges ved lejestigninger, f.eks. som følge af ekstraordinære arbejder i ejendommen,

 

På samme måde reguleres de maksimumbeløb, der fastsættes i bekendtgørelsens § 1, stk. 5, 2. pkt.

 

2.2.3. Tilskud til sociale støttefunktioner

Tilskuddets størrelse fastlægges ved støttetilsagnet. Ansøgningen om støtte skal derfor indeholde en opgørelse over samtlige udgifter, der søges dækket ved tilskuddet.

 

Det forudsættes, at den sociale vicevært ansættes af den almene boligorganisation. Der er dog intet til hinder for, at ydelsen købes eksternt, hvis dette konkret er mere hensigtsmæssigt.

 

Ud over lønnen til den sociale vicevært kan der f.eks. være udgifter til feriepenge, pensionsbidrag, kontorhold, nødvendig efteruddannelse og supervision samt dækning af udgifter til aktiviteter, der gennemføres med henblik på at understøtte de mål, der er opstillet for beboernes udvikling under opholdet i inklusionsboligerne. Hvis ydelsen købes eksternt, må der ved ansøgningen tages højde for en eventuel momspligt.

 

Det bemærkes, at lønnen til en social vicevært skal ligge inden for rimelige grænser i lyset af den aftalte arbejdstid og lønniveauet for tilsvarende arbejde. Ved fastlæggelse af lønniveauet kan der f.eks. tages udgangspunkt i overenskomster for sammenlignelige faggrupper.

 

Eventuelle frivillige organisationer, der inddrages i arbejdet med at yde den sociale støtte, skal ikke honoreres herfor, men i det omfang der måtte være direkte omkostninger for den frivillige organisation, vil disse kunne afholdes via tilskuddet til sociale støttefunktioner. Der vil derfor ved ansøgningen skulle tages højde for sådanne udgifter.

 

Der kan ikke ydes tilskud til sociale støttefunktioner, der leveres af kommunen. Det bemærkes, at kommunens forpligtelser til at tilbyde ydelser efter serviceloven også gælder for lejere i inklusionsboliger.

 

Tilsagn om tilskud til sociale støttefunktioner gives maksimalt for en 15-årig periode fra det tidspunkt, hvor de sociale støttefunktioner etableres. Tilskuddet reguleres en gang årligt den 1. januar med udviklingen i lønindekset for den private sektor.

 

Tilskuddet ydes til den almene boligorganisation, der afholder udgifterne til de sociale støttefunktioner enten ved en ansat social vicevært eller ved at købe ydelsen hos en privat leverandør. Tilskuddet skal derfor ikke indgå i boligafdelingernes budgetter og regnskaber.

 

2.2.4. Refusion af kommunale tab på garantier for istandsættelse

Kommunen har anvisningsretten til inklusionsboliger. I forlængelse heraf hæfter kommunen for tab for den almene boligafdeling, der skyldes, at en fraflyttet lejer ikke selv kan betale nødvendige istandsættelsesudgifter ved fraflytningen.

 

Størrelsen af en mulig refusion fastlægges ikke endeligt i støttetilsagnet, men ydes med 75 pct. af de konstaterede tab inden for rammerne af et hensat beløb på grundlag af faktisk konstaterede tab, jf. pkt. 2.5.4. Det nævnte beløb fastsættes som et samlet beløb ”på tværs” af projekterne. Der hensættes maksimalt 500.000 kr. af den årlige pulje til dækning af kommunernes krav, og refusion kan kun ske i det omfang, der er midler til rådighed inden for det afsatte beløb. Særligt i slutningen af støtteperioden på de 15 år, kan der derfor være risiko for tab, der ikke kan refunderes af staten.

Hvordan søger jeg om tilskud?

Sidst opdateret 13/08/2019
Ved ansøgningen skal benyttes et ansøgningsskema, der indsendes til bolig@tbst.dk.

Ansøgning om støtte til inklusionsboliger indsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen af den almene boligorganisation i forening med kommunen. Der skal anvendes et særligt ansøgningsskema, som er udarbejdet af styrelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Ansøgningsskemaet med hjælpebilag er som tidligere nævnt optrykt som bilag 1 til denne vejledning.

 

Ansøgningen skal være underskrevet for såvel boligorganisationen som for kommunen og sendes som pdf-fil til bolig@tbst.dk. Eventuelle tegninger i format større end A4, kan dog sendes med post til:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 
Carsten Niebuhrs Gade 43,
1577  København V.
att.: Almene Boliger og Byfornyelse 


Dette skal ske samtidig med, at ansøgningen sendes, og det skal i denne oplyses, at tegninger sendes særskilt med post.

 

Der er udarbejdet hjælpebilag til en række punkter i ansøgningsskemaet. Disse hjælpebilag anvendes, hvis der ikke er tilstrækkelig plads i selve ansøgningsskemaet:

 

1. Bilag 1. E. benyttes, hvis der skal deltage mere end en frivillig organisation i projektet. En organisation anføres i ansøgningsskemaets pkt. E, mens følgende organisationer anføres i bilag 1. E.

2. Bilag 1. G. benyttes, hvis ansøgningen omfatter mere end en afdeling i boligorganisationen. En afdeling anføres i ansøgningsskemaets pkt. G, mens følgende afdelinger anføres i bilag 1. G.

3. Bilag 1. J. benyttes, hvis der ikke er tilstrækkelig plads i underpunkterne til pkt. J. For så vidt angår fritekstfelterne bemærkes, at omfanget maksimalt må udgøre ½ side pr. felt inkl. eventuel tekst i selve ansøgningsskemaet. Rent praktisk vil det være hensigtsmæssigt, hvis der i ansøgningsskemaets fritekstfelter alene henvises til bilag 1. J.

 

Hvis der ønskes etableret inklusionsboliger i flere afdelinger af samme boligorganisation, kan ansøgning indgives samlet for disse. I sådanne tilfælde anvendes hjælpebilag 1. G. Det kan desuden i ansøgningen holdes åbent, hvilke boliger der skal tages i brug som inklusionsboliger, efterhånden som de bliver ledige. Af hensyn til fastsættelse af huslejetilskud, vil der dog blive stillet krav om, at det i ansøgningen angives, hvilke boligstørrelser/-typer, der skal omfattes af støttetilsagnet og antallet af hver enkelt af disse boligtyper.

Ansøgning

Ansøgning om tilskud til skæve boliger

Ansøgning om tilskud til etablering af permanente boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper.

Hvordan bedømmes ansøgningerne?

Sidst opdateret 13/08/2019

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen meddeler tilsagn om støtte på baggrund af en konkret vurdering af ansøgninger fra den boligorganisation, der efterfølgende skal drive ordningen som tilskudsmodtager, jf. § 3 i bekendtgørelsen. Kommunen skal som nævnt være medansøger, da ansøgningen forudsætter, at der er indgået en aftale med kommunalbestyrelsen om at søge de pågældende inklusionsboliger etableret, og da ansøgningen typisk også vil omfatte støtte, der vil tilkomme kommunen.

 

Støttemidlerne tildeles på baggrund af styrelsens samlede vurdering af projekterne, og således at der så vidt muligt opnås en vis spredning geografisk og i de støttede projekters karakter. Ved vurderingen tages der udgangspunkt i følgende forhold:

 

Projektets overordnede idé, herunder metodebeskrivelse.

Projektets organisation og forankring i den almene boligorganisation og frivillige organisationer.

Boligafdelingens karakteristika, herunder antal boliger og fællesfaciliteter samt omkringliggende bebyggelser og byfunktioner.

Bygningernes egnethed i forhold til det ansøgte projekt.

Afdelingens økonomi, herunder huslejeniveau.

Størrelsen af de tilskud der søges.

Niveauet for de sociale støttefunktioner i det enkelte projekt.

Geografisk fordeling af de støttede projekter.

 

Med hensyn til niveauet for sociale støttefunktioner i det enkelte projekt, er det vigtigt, at der er en velovervejet sammenhæng mellem det enkelte projekts profil og normeringen. Det skal i ansøgningen oplyses, hvor mange inklusionsboliger, der i det pågældende projekt skal betjenes af én social vicevært.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter i sit støttetilsagn normeringen i det enkelte projekt, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen.

 

Der kan ikke gives tilsagn om støtte, hvis de forudsatte sociale støttefunktioner i gennemsnit overstiger 5 timer pr. uge pr. beboer i inklusionsboligerne, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelsen. Der er ikke fastsat begrænsninger for normeringen udover det nævnte maksimum. Der vil dog ved vurderingen af ansøgningerne blive givet en positiv vægtning til projekter med en normering i spændet mellem 1,75 og 3,75 timer pr. uge pr. beboer (svarende til mellem 10 og 21 beboere pr. fuldtidsansat støtteperson).

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan tillade, at den normering, der er fastsat i tilsagnet, fraviges i forbindelse med ind- og udfasning af inklusionsboligprojektet, hvor det må forventes, at boligerne gradvis til- eller fraflyttes. I denne periode kan den sociale vicevært udføre andet boligsocialt arbejde for boligorganisationen, såfremt det er foreneligt med ansættelsesaftalen, og der er overskydende arbejdskapacitet. En ind- eller udfasningsperiode, der varer mere end 9 måneder, skal indberettes til styrelsen, der herefter træffer bestemmelse om bortfald af en del af tilskuddet til sociale støttefunktioner, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 3. Størrelsen af tilskudsnedsættelsen fastsættes efter en konkret vurdering.

 

Der kan af praktiske årsager være fordele ved, at flere mindre projekter deles om en fuldtidsansat social vicevært, så f.eks. to projekter hver råder over halvdelen af dennes arbejdstid. Det er muligt at søge om og få tilsagn til sådanne fællesprojekter, idet det dog i ansøgningerne skal angives, om ansøgningerne til de enkelte projekter gensidigt betinger hinanden.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forbeholder sig ret til at kontakte ansøgere med henblik på at få eventuelle uklare forhold i ansøgningen el. lign. præciseret, herunder eventuelt udbede sig fornøden dokumentation for oplysninger i ansøgningen.

 

Der kan ikke gives tilsagn om støtte til aktiviteter, der allerede er påbegyndt.

 

Derudover følger det af § 5 i bekendtgørelsen, at et støttetilsagn ikke kan overdrages til andre uden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forudgående godkendelse.

Hvordan udbetales tilskuddet?

Sidst opdateret 13/08/2019
Udbetaling af støtte foretages af Udbetaling Danmark på grundlag af det tilsagn, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har meddelt. Udbetaling påbegyndes, når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, henholdsvis Udbetaling Danmark, har modtaget de indberetninger, der kræves efter bekendtgørelsens §§ 8 og 11-14.

Afrapportering

Sidst opdateret 13/08/2019

Baggrund og lovgrundlag

Sidst opdateret 03/12/2019
Bekendtgørelse om støtte m.v. til inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer samt vejledning

Bekendtgørelse nr. 252 af 21. marts 2017 om støtte m.v. til inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer kan ses nedenfor.


Tilsvarende kan vejledning nr. 9305 af 31. marts 2017 om inklusionsboliger ses nedenfor. Vejledningen indeholder som bilag ansøgningsskema samt yderligere bilag til ansøgningsskemaets punkter, i tilfælde, hvor der skal oplyses mere end én frivillig organisation, hvor der deltager mere end én afdeling i projektet, og hvor der ikke er tilstrækkelig plads i fritekstfelter.

Bekendtgørelse

BEK nr. 252 af 21/03/2017

Bekendtgørelse om støtte m.v. til inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer

Gældende fra

Bekendtgørelsen beskriver, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan give tilsagn om støtte til inklusionsboliger, der etableres i almene familieboliger. Støtten ydes efter ansøgning fra en almen boligorganisation i forening med kommunalbestyrelsen.
Vejledning

Vejledning om inklusionsboliger

Med vedtagelsen af lov nr. 662 af 8. juni 2016 er der skabt mulighed for, at staten kan yde støtte til etablering og drift af inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer.