Energirenoveringer i almene boliger

Sidst opdateret 07/10/2019
På denne side kan boligselskaber og kommuner finde information om energirenovering i almene boliger.

Model for totaløkonomi ved energirenoveringer

Modellen til beregning af totaløkonomien ved energirenoveringer skal hjælpe især de almene boligorganisationer med at dokumentere, hvordan huslejeændringer ledsages af ændrede energiudgifter og komfort ved energirenoveringer.

Modellen hjælper også til at vise, hvordan ejendommens økonomi vil se ud, hvis man ikke energirenoverer den. Herved kan beboerdemokratiets beslutning om at foretage energirenoveringer tages på et mere robust og oplyst grundlag

Gevinster ved brug af totaløkonomi-modellen

Baseret på input om investeringer, reinvesteringer, drifts- & vedligeholdelsesudgifter, prisfremskrivninger, eventuelle Non Energy Benefits samt finansiering af energirenoveringen får beboere  og boligorganisation dokumentation for:

  • Totaløkonomien hvis ejendommen energirenoveres kontra hvis den ikke renoveres.
  • Den huslejeændring der er nødvendig for at energirenoveringsprojektet kan gennemføres.
  • Energirenoveringsprojektets nutidsværdier for en periode på 30 år.

Modellen kan anvendes til at beregne den totaløkonomiske rentabilitet ved energirenovering af hele ejendommen eller ved energirenovering af udvalgte bygningselementer. Der er dog ingen begrænsninger som udelukker anvendelsen af modellen til beregning af totaløkonomisk rentabilitet i andre bygningstyper end almene boliger såvel som i nybyggeri.

Processen

Nedenfor illustreres den proces hvori den nye totaløkonomimodel kan indgå som beslutningsgrundlag for at gennemføre energirenoveringsprojekter. Illustrationen kan bruges som præsentationsmateriale af modellen overfor almene boligorganisationer og boligafdelinger med behov for energirenovering

Idekatalog

Diagram over totaløkonomimodellen

Diagrammet illustrerer den proces hvori den nye totaløkonomimodel kan indgå som beslutningsgrundlag for at gennemføre energirenoveringsprojekter.

Dokumenter til totaløkonomimodellen

Vejledning

Totaløkonomimodel

Beregningsmodel for totaløkonomi.

Vejledning

Guide til brug af beregningsmodel for totaløkonomi

Guide til brug af beregningsmodel for totaløkonomi. Vurdering af energirenoveringsprojekters totaløkonomiske rentabilitet i almene boligafdelinger.

Beregningseksempler til totaløkonomimodellen

Vejledning

Beregningsskema til etablering af solcelleanlæg

Beregningsskema til etablering af solcelleanlæg.

Vejledning

Beregningsskema til udskiftning af vinduer

Beregningsskema til udskiftning af vinduer.

Totaløkonomiværktøj i praksis

Denne rapport beskriver erfaringer med brug af totaløkonomiregnearket, herunder særligt de erfaringer, som Boligkontoret har gjort sig under udarbejdelsen af energi-handlingsplanerne.
 
Rapport

Totaløkonomiværktøjet i praksis

Rapporten beskriver erfaringer med brug af totaløkonomiregnearket, herunder særligt de erfaringer, som Boligkontoret har gjort sig under udarbejdelsen af energihandlingsplanerne.

Energisparepulje til almene boliger

Energisparepulje

Puljen skal styrke energibesparelser i almene boliger - blandt andet ved at støtte udarbejdelse af energihandlingsplaner.